Sådan dyrker du løg i haven

15. januar 2025 - Thea Poulsen

Løg er en af de mest alsidige og brugte grøntsager i køkkenet, det passer til det meste og kan bruges på utrolig mange forskellige måder. Hvis du ikke har prøvet at dyrke løg i haven, så skylder du dig selv at prøve det, det er faktisk ikke særlig svært. Her i denne artikel fortæller vi dig, hvordan du dyrker løg selv.  

Skærmbillede 2025 01 15 Kl. 10.32.01

Høsttid - skønne afgrøder i højbed

Løg er en gammel plante, som mennesker har dyrket helt tilbage til 3000 f. Kr. Siden da har løget været en af de vigtigste afgrøder mange steder i verden. Der findes mange forskellige slags løg, de klassisk er zittauerløg – det almindelige store gule løg, rødløg, hvidløg og skalotteløg. Fælles for alle løgtyper er, at der er to måder at dyrke dem på, fra frø eller fra stikløg. 

Dyrk løg fra stikløg 

At dyrke løg fra stikløg er klart den nemmeste måde. Det er små løg man stikker i jorden, og så vokser de sig til store løg i løbet af sæsonen. Stikløg giver en mere sikker afgrøde end hvis man dyrker dem fra frø. Stikløg skal stikkes i jorden i april, når risikoen for nattefrost er ved at være ovre. Dette gælder for de fleste almindelige løg. Hvidløg sætter man i efteråret, gerne omkring oktober, men det kan gøres helt frem til marts. Man stikker stikløget ned, så løget lige stikker en lille spids op af jorden, de må endelig ikke graves for dybt ned. Der skal være en 8-15cm i mellem hvert løg på rækken og gerne 25-30 cm imellem rækkerne.  

Løgene er nemme at passe, de skal bare have vand, især i tørre perioder, og en smule gødning eller jordforbedring. Der skal også holdes rimeligt frit for ukrudt. Du kan lægge noget bunddække i form af halm eller græsafklip ud – det holder på fugten og sikrer, at du ikke skal luge så meget.  

Løgene kan høstes fra omkring august. Et gammelt husråd siger, at løgene er klar til at blive høstet, når toppen bliver slatten 

Sådan dyrker du løg fra frø 

Dyrker du løg fra frø, er det en lidt længere proces. Her vil du først kunne høste dine løg året efter. De skal forspires indendørs fra marts måned. Sæt potterne med de nysåede frø ved en temperatur mellem 15 og 20 grader. Efter de er spiret, skal de gerne stå lyst og lidt køligere. Især lige inden de plantes ud, skal de gerne stå ved højst 15 grader. De kan plantes ud i april eller maj alt efter vejret.  

Sådan tørrer du dine løg 

Når løgene er høstet, er det vigtigt at tørre dem, så de kan holde sig længe. Løg som er tørret og opbevaret ordentligt, kan holde hele vinteren. Høst løgene på en dag hvor det har været tørvejr i nogle dage, hvis muligt. Hæng derefter løgene op under halvtag eller i et skur. Bind dem sammen nogle få stykker og hæng dem op, eller læg dem i kasser med trådnet i bunden. Når toppen er fuldstændig tør, kan de flettes til ranker.  

Sådan opbevarer du dine løg 

Når løgene er tørre, skal de opbevares et tørt og gerne mørkt sted vinteren over. Tjek dem jævnligt og fjern løg, der er blevet dårlige.