Slip for at hyppe kartofler – dyrk kartofler i højbede!
15. april 2025 - Thea Poulsen
Der findes ganske få ting i verden, som smager så godt som nyopgravede kartofler med smør. Nu er det ved at være tid til at få lagt kartoflerne til forspiring, hvis du ikke allerede har gjort det. Kartoflerne kan komme i jorden i midten af april måned – eller endda før, hvis vejret arter sig.
Artiklen fortsætter under billedet
Kartofler i højbede
Kartoflen kan dyrkes i højbed med stor succes. Kartoflerne skal i jorden omkring april, lidt afhængig af vejret. Hvis man dækker højbedet til med plastik kan man nogle år slippe af sted med at lægge dem allerede i marts. Og når du det ikke lige midt i forårstravlheden, så er der ingen grund til at bekymre sig, du kan lægge kartofler helt indtil juni og stadig nå at få kartofler ud af det. Det bedste tidspunkt at lægge kartofler på er dog midten af april. I en plantekasse eller højbed kan du lægge kartoflerne tættere end du ville i et jordbed. Du kan lægge dem med ca. 20-30 cm mellemrum til hinanden.
Forspring af kartofler
Hvis man vil give sine kartofler et lille forspring, kan man forspire dem. Det kan man gøre enten ved at lægge kartoflerne i en æggebakke eller en anden bakke, et køligt og lyst sted. Så danner kartoflerne flotte kraftige spire.
Man kan også lægge dem i en bakke med jord, så de er ca. halvt dækket. Så begynder de også at danne rødder.
Alternativt, hvis man virkelig vil give dem et forspring kan man lægge dem i potter halvt fyldt med jord og fylde mere jord på efterhånden som de vokser.
Læs her om 5 ting du kan forspire i marts.
Drop hypningen
Det er nemt at dyrke kartofler. Det er en meget taknemmelig plante som ikke kræver meget. Den eneste ting der er bøvlet ved at dyrke kartofler er, at hyppe jord op i små høje om kartoflerne. Man hypper kartofler for at undgå at der lægger sig kartofler i jordoverfladen som kan blive udsat for sol. Når du dyrker kartofler i højbede behøver du faktisk slet ikke at hyppe dem. Du kan i stedet lade være med at fylde højbedet helt op med jord og løbende dække jorden til med grønt plantemateriale. Det kan være græsafklip, lidt kompost, haml, blade, og andet grøntaffald fra haven. Læg det i et godt tykt lag ovenpå kartoflerne. Du kan tilføje mere hver gang du har noget. Plantematerialet har flere fordele, det holder på fugten i bedet og det tilføjer næring til jorden og til kartoflerne.
Se vores haveblog for flere tips og tricks til succes med havens afgrøder. Se også det brede udvalg af specialdesignede plantekassser, højbede og krukker, som alle findes i flere materialer, størrelser og former.